BARNDOMSSÅR OG
BARNDOMSTRAUMER

Så meget mere end de åbenlyse og synlige svigt!

DE USYNLIGE BLÅ MÆRKER

De usynlige blå mærker opstår i det felt, hvor vi sanser fravær af kærlighed fra vores omsorgspersoner. Vores instinkt reagerer ved, at vi overtilpasser os. I dén proces adskiller vi os fra kærligheden til os selv, hvilket er den dybeste årsag til, at barndomssår og -traumer opstår.

Adskillelsen fra den, du i virkeligheden er, sker ubevidst. Instinktet skaber i stedet overlevelsesstrategier, fejlkodninger og smertefulde overbevisninger om hvem og hvad, du tror, du er.

Et barn holder ikke op med at elske sine forældre, fordi de gør det forkert – det holder op med at elske sig selv!

Kodninger og overbevisninger som b.la.:

Jeg …

er en byrde – er forkert – er anderledes – er uønsket – er alene – er usynlig –er ikke værd at elske – hører ikke til – er værdiløs -føler mig misforstået.

Sådanne fejlprogrammeringer opleves lige så sandt, som vand er vådt. De grundlægges ikke kun i åbenlyse dysfunktionelle familier, men også i familiedynamikker med usynlige, oversete og udefinérbare, følelsesmæssige svigt.

De usynlige svigt – kan være de sværeste at bære

Netop fordi ingen så og stadigvæk ikke ser din smerte. Det kan blokere din bevidsthed for, at årsagen til du ikke grundtrives, skal findes i de dybeste lag af usynlige svigt og barndomssår.

Eksempler, der kan indikere, at dit indre barn bærer på barndomssår og barndomstraumer:

  • Et overaktivt nervesystem og let til stress – PTSD eller Kompleks PTSD
  • Mangel på selvkærlighed, selvrespekt, selvtillid og/eller selvværd
  • Bruger mad, alkohol eller materielle goder til at dæmpe indre ubehag
  • Tanker og adfærd præget af tvivl, skyld, skam og/eller dårlig samvittighed
  • Negativ perfektionisme og uhensigtsmæssig adfærd over for dig selv
  • Tendens til at underkaste dig, være for ’pleasende’ og/eller overansvarlig
  • Du dømmer andre og/eller dig selv – måske pines du af selvhad
  • Længsel efter anerkendelse, støtte, trøst og/eller beskyttelse
  • Tendens til at underkaste dig, være for ’pleasende’ og/eller overansvarlig
  • Du dømmer andre og/eller dig selv – måske pines du af selvhad
  • Længsel efter anerkendelse, støtte, trøst og/eller beskyttelse
  • Du kan tynges af håbløshed, magtesløshed, ubeslutsomhed, tomhed og/eller angst
  • Kontrol fylder meget og stiller store krav til dig og/eller dine omgivelser
  • Idealisering af din familie og tendens til at undskylde for dem
  • Din tillid er misbrugt og relationer er ubalancerede og problemfyldte
  • Du er bange for, hvad andre tænker og om de dømmer dig
  • Det er svært at håndtere stærke følelser og anerkende egne behov og grænser

Nej, du har aldrig været og er ikke forkert!

Selvom det kan føles sådan, når vi er fanget af dybe smertefulde, kritiske tanker og svære følelser. Men de opstår ikke uden grund, problemet er, at de kan være svære at adressere og få til at give mening, i din nutid.

Måske opstod de, fordi du oplevede mangel på grundliggende følelsesmæssig støtte og/eller ikke blev set, mødt og anerkendt, som den du var og er?

Og/eller måske …

  • mors og/eller fars behov var vigtigere end dine?
  • du følte, du skyldte dem noget?
  • gik du for tit på kompromis, for at passe ind i familien?
  • du skulle være den stærke og klare dig selv?
  • ingen lyttede og tog dig alvorligt?
  • du skulle sørge for den gode stemning i familien?
  • familien fremstod perfekt på ydersiden, men din indre virkelighed var en anden?

Måske er du blevet straffet med kulde og/eller tavshed, bidende kritik, latterliggørelse, skyld, udskamning eller ligegyldighed.

Så selvom det ikke er fysisk vold, er det stadigvæk følelsesmæssig/psykisk vold!

Alt, hvad vi tror på, der strider mod en selvkærlig opfattelse, er forkert.
Du har altid været værdifuld, vi er alle værdifulde, når vi bliver født

Du er ikke bare dig

Ikke, at dine forældre ikke gjorde deres bedste, for det gør alle forældre, men deres formåen eller mangel på samme er en direkte konsekvens af deres egen opvækst. Så derfor arbejder jeg også med slægtens arv, fordi alle former for svigt og/eller voldsomme begivenheder i familiehistorien, løber gennem slægten. De nedarves og videregives og du kan derfor bære på traumer, der i virkeligheden ikke er dine. Det kaldes epigenetik.

Kimen til at aktivere slægtens-, barndommens traumer og sår, kan allerede være grundlagt i fostertilstanden, da fostrer ikke blot fornemmer og påvirkes af mors sindstilstand, men også af stemninger i familien generelt.

Trods barndomstraumer,
er du ikke i stykker

En yderst vigtig erkendelse i din helingsproces, fordi barndomssår og -traumer i realiteten fratager dig din frie vilje.
Dit ”indre barn” – de dele af dig, der engang blev svigtet, lever stadigvæk i dig. Han/hun længes efter at blive set, hørt, forstået og anerkendt, og gennem den proces, møder og heler jeg dig dér, hvor det gør allermest ondt.
Dit indre barn har brug for en voksen – dig, der kan møde, rumme og hele det igen, så du kan skabe den forandring, du ønsker for dit liv

As traumatized children we always dreamed that someone would come and save us.
We never dreamed that it would, in fact, be ourselves, as adults

Alice Little

“Jeg slap mine barndomstraumer og fandt min selvaccept”

Lotte
Læs flere udatalelser her