CHOK OG TRAUMER
Forløsning af traumer, der er gået i arv, opstået gennem barndom
og opvækst eller hvis livet har slået hårdt på anden vis
HAR DU OPLEVET NOGET AF NEDESTÅENDE?
Jeg…
- har været udsat for voldsomme begivenheder allerede i barndommen
- kommer fra et hjem, hvor den ene eller begge forældre var misbrugere
- har oplevet psykisk sygdom i familien
- har været eller er i en krænkende relation med fysisk og/eller psykisk vold
- er blevet ramt hårdt af begivenheder, såsom skilsmisse, sygdom, dødsfald, biluheld, ulykker, fyring, stress, mobning, overfald og lignende.
Så kan du muligvis stadig være i et stadie, der er ubearbejdet
Hvis vi udsættes for sådanne hændelser, sker der en fysisk reaktion, fordi vi rammes på et dybt, instinktivt plan, hvor vi føler os truet på livet. Vores urinstinkter træder i kraft. Det primitive nervesystem rammes, og vi kan enten flygte, kæmpe eller gå i chok.
Det er vigtigt, at vi efterfølgende får reguleret den enorme energi, der aktiveres ved traumatiske oplevelser, ellers vil vores system stadig tro, vi er i fare.
Denne tilstand, som kan vedblive i måneder og endda år efter hændelsen, kan i forskellig grad have konsekvenser for kroppen, livskvaliteten og livsudfoldelsen.
Vi reagerer alle forskelligt på de begivenheder, vi oplever
Det, der opleves meget voldsomt af den ene, kan opleves mindre betydningsfuldt af den anden. Det afhænger bl.a. af, hvor robuste vi er fra starten af livet samt hvordan vi er blevet mødt som barn af vores omsorgspersoner.
Om vi blev mødt af kærlige og omsorgsfulde forældre eller er vokset op i omgivelser uden den nødvendige varme, har stor indflydelse på vores nervesystem. Se evt. min side om barndomstraumer.
Det ER muligt at slippe chok og traumer – du er ikke tvunget til ”at leve med det”.
Jeg tager udgangspunkt i lige netop din situation, din baggrund og din livsopfattelse. Det gør, at jeg bedst muligt kan hjælpe dig med at bearbejde den krise, du er i som følge af den traumatiserede hændelse.
Den mest effektive terapiform til dette er at understøtte kroppens manglende proces, for at genetablere en afbalanceret funktion af nervesystemet.
Jeg læner mig primært op ad Peter Levines metode og tilgang, som jeg supplerer med egen personlig erfaring.