Har du spørgsmål?

Psykoterapi

• Hvad er psykoterapi?

  Psykoterapi er en (behandlings)metode, til at hjælpe med at tackle psykiske og /eller personlige problemstillinger. F.eks. ved ubalance med selvfølelsen (selvtillid, -respekt og/eller -værd), parforholdet, relationer generelt, chok, traumer, sorg, angst eller generelt kriser i livet.

• Hvad er en psykoterapeut?

  En psykoterapeut har taget en uddannelse i den private uddannelsessektor med henblik på at afhjælpe forskellige psykologiske problemstillinger. Alt efter uddannelse besidder psykoterapeuten op til flere forskellige psykologiske retninger og metoder, for både at kunne favne bredt og gå i dybden med de problemstillinger og udfordringer, der søges hjælp til.

• Hvad laver en psykoterapeut?

  En kompetent psykoterapeut kan via sine faglige kompetencer og personlige erfaring, favne både bredt og gå i dybden med diverse terapeutiske metoder og teorier. Psykoterapeuten evner derved at vælge mellem en eller flere terapeutiske tilgange, der hjælper bedst muligt på de psykologiske problemstillinger, der kan opstå i forskellige livssituationer.

• Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?

  En psykoterapeut er uddannet i den private sektor og en psykolog er universitetsuddannet. Man kan forenklet sige, at psykologi er teori og psykoterapi er praksis. En psykoterapeut gennemgår egenterapi under sin uddannelse. Dette er ikke et krav, når du læser til psykolog. En psykoterapeut uddannes ikke, modsat psykologen, til at stille diagnoser. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få tilskud fra det offentlige til en psykoterapeut. 

• Hvad kan en psykoterapeut?

  Det er vigtigt, at en psykoterapeut evner at skabe et tillidsfuldt, nærværende og omsorgsfuldt rum, hvor faglig viden og personlige kompetencer bidrager til at skabe forandring. F.eks. ved problemer med selvfølelsen (Selvtillid, -respekt og/eller -værd), parforholdet eller andre relationer, chok/traumer, angst, sorg og/eller kriser. At kunne hjælpe, støtte og hele sår opstået gennem opvækst og i livet samt generelt bidrage til personlig udvikling.

• Hvilken psykoterapeut skal jeg vælge?

  Psykoterapeuten skal min. have en fireårig psykoterapeutisk uddannelse og gerne flere efteruddannelser/kurser osv.

  I Danmark er titlen psykoterapeut ubeskyttet, så søger du et kvalitetsstempel for uddannelse og erfaring, kan du gå efter en Psykoterapeut MPF. (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening)

  Kontakt evt. den/de enkelte terapeuter, som ”taler” til dig. Her kan du sikre dig, at vedkommende har erfaring med netop dine problematikker, og samtidig får du mulighed for at mærke, om I er et match.

• Hvorfor psykoterapi?

  Der kan være mange forskellige grunde til at gå i terapi. F.eks. psykiske og/eller personlige problemer, der er svære at tackle selv. Oplevelser fra fortid og nutid, der tynger os. Tanker, følelser og/eller adfærd, der udfordrer os i for høj grad. Utilfredshed i livet, der blokerer for vores livsglæde. Ønske om forandring og/eller personlig udvikling. Med andre ord at få hjælp, støtte og værktøjer til indsigt, forløsning og bevidsthed om sig selv og sin situation, for at komme videre i livet og øge livskvaliteten.

• Hvad er bedst psykolog eller psykoterapeut?

  Der er ikke noget, der er bedre end noget andet, det er to forskellige tilgange. Helt firkantet kan man sige, at en psykolog er universitetsuddannet og uddannet til at stille diagnoser. En psykoterapeut er uddannet i det private og stiller ikke diagnoser, men ser mere helhedsorienteret ind i problemstillingerne. En psykoterapeut har sin viden gennem både faglighed og praksis, da en psykoterapeut, modsat en psykolog, skal gennemgå egenterapi under sin uddannelse.

• Hvad er en psykoterapeut MPF?

  I Danmark er titlen psykoterapeut ubeskyttet. Derfor er titlen Psykoterapeut MPF et kvalitetsstempel, der stiller en række krav til terapeutens uddannelse og erfaring, for at psykoterapeuten kan blive medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

• Hvad er forskellen på psykoterapi og kognitiv terapi?

  Inden for psykoterapien kan der arbejdes med forskellige psykologiske retninger. Kognitiv terapi, som bl.a. har fokus på, hvordan vi sanser, opfatter/tolker vores virkelighed, er blot én retning eller vinkel på, hvordan man kan arbejde med problemstillinger.

Chok og traumer

• Hvad er et psykisk traume?

  Et psykologisk trauma skal ses som et spektrum, hvor en hændelse opleves i den enkelte, som værende i nød uden en løsning. F.eks. krigstraumer, traumer fra død og ulykke, seksuelt misbrug, overfald og vold til de mere usynlige eller subtile, men bestemt ikke mindre traumatiserende, som psykisk vold, f.eks. ved ekskludering, mobning, ignorering, manipulering, f.eks. gaslighting, blive mødt af hån, foragt og/eller latterliggørelse, opvækst med alkohol o.m.m. I princippet oplever alle mennesker traumer i en eller anden grad gennem livet.

• Hvad er et fysisk traume?

  Et fysisk traume er en legemlig beskadigelse, hvor kroppens kapacitet, i det givne øjeblik, ikke kan klare den påførte belastning. F.eks. ved ulykker, i krig, ved vold og mishandling, hvor kroppen overbelastes af knoglebrud, sår eller andre fysiske kvæstelser.

• Hvad er traumeterapi?

  Det er terapi, der hjælper med at regulere den enorme energi, der aktiveres ved traumatiske oplevelser. En terapeutisk tilgang, der understøtter kroppen til at genetablere en afbalanceret funktion af nervesystemet. Det er en proces, der genskaber den grundlæggende tillid til, at ”jeg ikke længere er i nød uden løsning”

• Hvad er traumebehandling?

  Traumebehandling har til formål at frigive den overskudsenergi, der aktiveres, når krop og sind føler sig i fare. At forløse sorg og smerte, der har sin rod i traumet og genskabe tilliden til egen styrke.

• Hvad betyder traume?

  Ifølge dansk leksikon kommer ordet traume fra græsk trauma og betyder ”sår”.

  Et psykisk sår kan bl.a. opstå, hvis sindet sanser at være i fare, og at der på det givne tidspunkt ikke er kapacitet til at håndtere det. Et fysisk sår er en skade påført kroppen f.eks. ved vold, overgreb eller en ulykke.   

• Kan traumer sætte sig i kroppen?

  Ja, traumer sætter sig i kroppen, hvis det i hændelsesøjeblikket er så overvældende, at det undertrykkes. Der aktiveres enorme mængder af energi, når vi udsættes for traumatiske hændelser, der efterfølgende skal reguleres, ellers vil kroppen/vores system stadig tro, at vi er i fare.

• Kan man arve traumer? (Epigenetik)

  Forskning inden for epigenetik har erfaret, at vi kan arve slægtens traumer. At erindringer nedarves og overføres genetisk fra forældre til barn. Vores fysiske som psykiske opvækstmiljø, har stor indflydelse på, i hvor høj grad, slægtens traumer påvirker nutiden.

Barndomstraumer

• Hvad er et barndomstraume?

  Barndomssår og/eller -traumer skal ses som et spektrum fra at sanse fravær af kærlighed fra vores omsorgspersoner til alt, der i sin tilgang indeholder fysisk som psykisk vold.

  F.eks. hvis vi ikke bliver værdsat og/eller har værdi, som den vi er. Føler os uønsket, oplever svigt, manipulering, ignorering og/eller mangler varme, omsorg, tryghed eller bliver fysisk afstraffet og meget mere.

• Kan man fortrænge sin barndom?

  Noget forskning siger nej og andet forskning mener ja. Så der er ikke et entydigt svar endnu. Men vi har evnen til at fortrænge og undertrykke smertefulde oplevelser, som dog kan aktiveres igen, bl.a. gennem lyde, lugte og høresansen. Så det beror måske mere på, i hvor høj en grad en smertefuld oplevelse er undertrygt/fortrængt.

Særligt sensitiv

• Er særligt sensitiv en diagnose?

  Nej, det er et karaktertræk, hvor bl.a. sanseindtryk, stemninger og/eller energier fornemmes, mærkes og bearbejdes dybere end hos flertallet. Lignende træk ses også ved en opvækst præget af barndomssår og/eller traumer (antennebørn). Særligt sensitive mennesker besidder en meget høj grad af empati, derfor er det vigtigt, at empatien også inkluderer dem selv, for ikke at havne i empati-træthed og stress.

• Er du særligt sensitiv?

  Det er muligt at lave en selvtest, som kun skal ses som vejledende til at genkende det særlige sensitive personlighedskaraktertræk. Den er ikke et facit, da alle mennesker er forskellige, og det er særligt sensitive også.   

  Er du særligt sensitiv? Test dig selv her

• Er særligt sensitiv arveligt?

  Ja, HSP er et nedarvet personlighedstræk, der løber i slægten og kan derfor arves fra forældre og/eller bedsteforældre.

• Hvad vil det sige at være sensitiv?

  Vi er alle i større eller mindre grad sensitive væsner. Men det særligt sensitive personlighedstræk tager sanseindtryk, stemninger og energier dybere ind samt påvirkes og bearbejder disse dybere. Besidder høj grad af empati, der kræver fokus på balance mellem at give omsorg og egenomsorg.

• Hvad er overstimulering?

  Alle mennesker overstimuleres, når nervesystemet aktiveres i for høj grad. Det er forskelligt, hvad og i hvor høj grad, vi påvirkes af stimuli som fra f.eks. smerter, tanker, følelser, oplevelser, andre mennesker, alkohol, koffein, madvarer, vejrets skiften osv. Det er også forskelligt, hvad tilpas stimulering er for den enkelte. Det sensitive personlighedstræk kan dog stimuleres hurtigere, da evnen til at registrere, reflektere samt bearbejde disse stimuli dybere, gør at der trækkes yderligere på nervesystemet.

• Hvordan føles det at være overstimuleret?

  Overstimulering kan bl.a. opleves ved, at der sker en forandring i krop og sind f.eks. sitren i kroppen, bliver udmattet, stresset, grådlabil, utryg, usikker, overtræt, tænker ikke klart eller tænker alt for meget.

  For flere eksempler her

• Hvorfor bliver man overstimuleret?

  Vi udsættes, bevidst som ubevidst konstant for stimuli. Vores sanser registrerer syns- og smagsindtryk, lyde, dufte, vi mærker og sanser alt det nonverbale og usagte, energier, stemninger i rum mellem mennesker og mellem dig og andre osv. alt registreres. Det kan fra tid til anden overstige, hvad vores nervesystem, på et givent tidspunkt, kan kapere og vi kan derfor overvældes.

Udbrændthed

• Hvad er udbrændthed?

  Det er en konsekvens af, at du i alt, alt for lang tid, har brændt for at være der for andre, dit arbejde, din familie el.lign. på en måde, hvor du samtidig har ignoreret dine egne behov og/eller grænser. En overansvarlighed, der over tid skaber udbrændthed som er en dyb udmattelse i sind og krop.

• Udbrændt, hvad gør jeg?

  Du skal tænde din ild igen, gennem egenomsorg. Blive bevidst om og finde årsagen til din overansvarlighed. Øve dig i selvomsorg og villigheden til at modtage omsorg, fra andre.

• Udbrændthed, hvad gør jeg?

  Bliv bevidst om, hvilke situationer, sammenhænge og med hvem, at du påtager dig et ansvar, der i virkeligheden ikke er dit, uden overhovedet at skelne til egne behov, grænser og overskud.

  Måske kan du også overveje, hvorfor andres behov er så meget vigtigere end dine?

• Hvad er tegn på udbrændthed?

  Når nok er nok, er du faktisk allerede der, hvor du er gået alt for langt.

  En følelse af udmattelse i krop/og eller sind. Du kan bl.a. ikke (og selv der, forsøger du) at rumme andre mennesker, familien, kolleger osv. Din lunte er lav og mangt og meget kan føles håbløst. Du kan omvendt også opleve dig mere ufølsom over for andre. Du præsterer ikke som du plejer – energien er væk.

• Hvad er forskellen på stress og udbrændthed?

  Udbrændtheden er en konsekvens af, at du igennem alt for lang tid, måske i årevis, har stresset dit system. F.eks. ved at du har givet mere af dig selv, end du i virkeligheden havde. Der har ikke været balance mellem at fylde dig selv op og give fra et overskud, men i stedet har givet fra en tom ”beholder”. Det er ikke noget, der sker over en nat, det er et mønster, som lever i et stærkt og engageret menneske. 

Tankemylder

• Hvad er tankemylder?

  Det er tanker, der kører i ring og som piner os. Vi tænker alle sammen hele tiden, men bl.a. usikkerhed, frygt og/eller ængstelse, kan give tankerne frit spil og få overtaget.

  Det kan f.eks. være tanker om noget, der skal huskes og som man er bange for at glemme. Det kan være bekymringer generelt, som stikker af med en. Det kan være tanker om, hvad andre har sagt eller man selv har sagt, der kører i en uendelighed. Det kan også være en masse spørgsmål, man stiller sig selv, for at løse et problem/få svar på, men i stedet ender med mental overload.

• Tankemylder, hvad er det?

  Tankemylder er en pinefuld tilstand, hvor tankerne stikker af og kører i ring. Årsagen til tankemylder kan ligge begravet i angst, usikkerhed, stress, bekymringer generelt eller lavt selvværd og meget mere.

• Hvad kan man gøre ved tankemylder?

  Øve sig i at fokusere på vejrtrækning og at være mere i kroppen.

  Forsøge at acceptere det, der ikke kan ændres på. Tag handling på det, der kan ændres.

  Blive bevidst om, hvad tankerne handler om – Næste skridt, at håndtere et evt. ubehag som tankerne skaber. Få be- eller afkræftet bekymringer. At skrive tanker ned, gå ture, blive nysgerrig på, om der ligger dybere stress, angst eller andet til grund

• Hvordan stopper man tankemylder?

  Når du opdager, at tankerne igen stikker af med dig, så træd et skridt – helt fysisk tilbage. Bliv nysgerrig på, hvad det var, der satte tankespindet i gang – denne gang. Bliv nysgerrig på, om der var noget i situationen, der var svært, og som du forsøgte at gennemskue via alle tankerne.

• Er tankemylder farligt?

  Ikke i sig selv. Vi tænker alle meget. Nogle peger på ca. 70.000 tanker i døgnet. Tankerne kan dog optage så meget af vores tid, at de skaber tankermylder, og vi pines af dem. Det kan bl.a. gå ud over vores søvn og livskvaliteten generelt.